Regneeksempler, tilbud og tjeklister
Driftsudgifter: oliefyr, gasfyr, fjernvarme og varmepumpe sammenlignet
Sådan regner du den årlige varmeregning ud for oliefyr, gasfyr, fjernvarme, luft-til-vand og jordvarme – med omregning til pris pr. kWh varme og et illustrativt eksempel.
Den mest retvisende måde at sammenligne varmekilder på er prisen pr. kWh leveret varme plus de faste årlige udgifter. For en varmepumpe deler du elprisen med årsvirkningsgraden: Med 2,10 kr. pr. kWh el og en årsvirkningsgrad på 3 koster varmen 0,70 kr. pr. kWh. For olie og gas deler du brændselsprisen pr. kWh med kedlens virkningsgrad. Med illustrative priser og et varmebehov på 18.000 kWh ender et oliefyr ofte et sted omkring 25.000–35.000 kr. om året, et gasfyr omkring 20.000–28.000 kr., og en luft-til-vand varmepumpe omkring 12.000–18.000 kr. Fjernvarme varierer så meget mellem værkerne, at du skal bruge dit lokale værks takster.
Guiden hører til varmeskiftet trin for trin. Alle priser her er illustrative og skal erstattes med dine egne.
Formlen
Årlig varmeregning = varmebehov (kWh) × pris pr. kWh varme + faste udgifter
| Varmekilde | Pris pr. kWh varme | Typiske faste udgifter |
|---|---|---|
| Varmepumpe | Elpris ÷ årsvirkningsgrad | Serviceaftale |
| Gasfyr | Gaspris pr. kWh ÷ kedlens virkningsgrad | Abonnement, eftersyn |
| Oliefyr | Oliepris pr. kWh ÷ kedlens virkningsgrad | Eftersyn, skorstensfejer, tankforsikring |
| Fjernvarme | Værkets energipris pr. kWh (eller MWh) | Fast bidrag, effektbidrag, målerbidrag |
| Elradiatorer | Elpris (virkningsgrad ca. 1) | Ingen særlige |
Omregningsfaktorer (afrundede tommelfingerregler): 1 liter fyringsolie ≈ 10 kWh, 1 m³ naturgas ≈ 11 kWh. En ældre oliekedel kan have en virkningsgrad på 80–85 %, en kondenserende gaskedel op mod 95–100 % af brændværdien afhængigt af måleform.
Illustrativt eksempel med alle mellemregninger
Varmebehov: 18.000 kWh (rumvarme og varmt vand). Alle priser er illustrative.
Oliefyr
- Oliepris 14 kr. pr. liter ÷ 10 kWh = 1,40 kr. pr. kWh brændsel
- Virkningsgrad 85 %: 1,40 ÷ 0,85 ≈ 1,65 kr. pr. kWh varme
- 18.000 × 1,65 = 29.700 kr. + faste udgifter 2.500 kr. = 32.200 kr.
Gasfyr
- Gaspris 11 kr. pr. m³ ÷ 11 kWh = 1,00 kr. pr. kWh
- Virkningsgrad 95 %: 1,00 ÷ 0,95 ≈ 1,05 kr. pr. kWh varme
- 18.000 × 1,05 = 18.900 kr. + faste udgifter 2.500 kr. = 21.400 kr.
Luft-til-vand varmepumpe
- Elpris 2,10 kr. pr. kWh ÷ årsvirkningsgrad 3,0 = 0,70 kr. pr. kWh varme
- 18.000 × 0,70 = 12.600 kr. + service 1.500 kr. = 14.100 kr.
Jordvarme
- 2,10 ÷ 3,8 ≈ 0,55 kr. pr. kWh varme
- 18.000 × 0,55 = 9.900 kr. + service 1.500 kr. = 11.400 kr.
Fjernvarme (eksempelværk)
- Energipris 0,65 kr. pr. kWh: 18.000 × 0,65 = 11.700 kr.
- Faste bidrag 5.000 kr. = 16.700 kr.
Bemærk, at elprisen på 2,10 kr. her er et gennemsnit over året. I 2026 og 2027 er elafgiften sænket til minimum, så din faktiske elpris kan være lavere; fra 2028 forventes den højere igen – se elafgiften og elvarme i 2026.
Opsummering af eksemplet
| Varmekilde | Årlig regning (illustrativ) | Forskel mod oliefyr |
|---|---|---|
| Oliefyr | 32.200 kr. | – |
| Gasfyr | 21.400 kr. | −10.800 kr. |
| Fjernvarme | 16.700 kr. | −15.500 kr. |
| Luft-til-vand | 14.100 kr. | −18.100 kr. |
| Jordvarme | 11.400 kr. | −20.800 kr. |
Rækkefølgen kan sagtens se anderledes ud med dine priser – især fjernvarme, hvor værkerne har meget forskellige takster, og gas, hvor prisen har svinget meget. Brug driftsudgiftsberegneren med dine egne tal.
Hvor finder du de rigtige tal?
- Varmebehov: Forbrugsopgørelser for 2–3 år, omregnet efter tabellen ovenfor. Energimærket giver et beregnet forbrug, som kan afvige fra det faktiske.
- Elpris: Din elregning – tag hele prisen inkl. nettarif, afgifter og moms.
- Fjernvarme: Værkets takstblad. Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistik for fjernvarme.
- Årsvirkningsgrad: Fabrikantens SCOP for dit klima og din fremløbstemperatur. Energistyrelsens varmepumpeliste på SparEnergi.dk kan hjælpe med sammenligning. Vær forsigtig med de højeste tal – de gælder ofte ved gulvvarme og lav temperatur.
Hvad betyder det for investeringen?
Driftsbesparelsen er kun halvdelen af regnestykket. Træk den nye regning fra den gamle og sæt besparelsen ind i tilbagebetalingsberegneren sammen med prisen og et eventuelt tilskud. Se de to fulde eksempler: fra oliefyr til luft-til-vand og fra gasfyr til jordvarme.
Skift tallene ud – sådan gør du i beregneren
- Skriv husets varmebehov i kWh i feltet for varmebehov.
- Vælg den varmekilde, du har i dag, og ret den lave og høje pris pr. kWh varme til dine egne tal efter formlerne ovenfor.
- Skriv de faste udgifter for den varmekilde ind (eftersyn, abonnement, faste bidrag).
- Notér resultatet, og gentag for den varmekilde, du overvejer.
- Forskellen mellem de to midtpunkter er dit bedste skøn over den årlige besparelse.
Lav gerne et forsigtigt og et optimistisk scenarie: fx en elpris på 2,40 kr. og årsvirkningsgrad 2,8 som det forsigtige, og 1,80 kr. og 3,3 som det optimistiske.
Typiske fejl i sammenligningen
- At sammenligne elpris med oliepris pr. liter uden omregning.
- At glemme de faste fjernvarmebidrag, som betales uanset forbrug.
- At bruge en for høj årsvirkningsgrad for et hus med små radiatorer.
- At regne med 2026-elafgiften for hele levetiden.
- At glemme, at varmt brugsvand også er en del af varmebehovet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en realistisk årsvirkningsgrad?
Det afhænger af anlæg, hus og fremløbstemperatur. Luft-til-vand ligger ofte lavere end jordvarme. Brug fabrikantens tal for 55 °C eller lavere, alt efter dine radiatorer, og vær konservativ.
Hvorfor er fjernvarme så forskellig fra by til by?
Værkerne har forskellige brændsler, anlæg og gæld, og priserne fastsættes efter hvile-i-sig-selv-princippet og anmeldes til Forsyningstilsynet. Derfor skal du altid bruge dit lokale værks takster.
Indgår varmt vand i varmebehovet?
Ja. Forbrugstallene fra olie- eller gasregningen dækker både rumvarme og brugsvand, og en vandbåren varmepumpe skal også levere begge dele.
Kan jeg bruge tallene fra energimærket?
De kan bruges som skøn, men energimærket bygger på standardantagelser om brug. Dit faktiske forbrug er normalt et bedre grundlag.
Kilder
- Forsyningstilsynet – prisstatistik og regulering af fjernvarme
- SparEnergi.dk – varmepumpeliste og råd om at sammenligne varmekilder
- Energistyrelsen – energistatistik og brændværdier
- Ankenævnet på Energiområdet – klager over køb og levering af el, gas og fjernvarme