Hvor stor en varmepumpe skal jeg have? Varmebehov, kW og radiatorer

Den rigtige størrelse på en varmepumpe findes ud fra husets varmetab ved den dimensionerende udetemperatur – ikke ud fra antallet af kvadratmeter alene. Et groft første skøn kan du lave ud fra dit årlige varmebehov: Dividerer du det årlige varmebehov i kWh med et antal fuldlasttimer (ofte i størrelsesordenen 2.000–2.500 timer for et dansk enfamiliehus, illustrativt), får du en effekt i kW. Et hus med et varmebehov på 18.000 kWh lander dermed omkring 7–9 kW. En installatør bør bekræfte effekten med en varmetabsberegning og tjekke, om radiatorerne kan levere varmen ved en lav fremløbstemperatur.

Guiden hører til varmeskiftet trin for trin. Tallene er illustrative tommelfingerregler.

Hvorfor størrelsen betyder så meget

Problem	For lille varmepumpe	For stor varmepumpe
Kolde dage	Elpatronen kører meget – dyr direkte elvarme	Ingen problemer med effekt
Mildt vejr	Kører jævnt	Starter og stopper ofte (kort cyklus)
Slid	Normalt	Kan slide hurtigere på kompressoren
Pris	Lavere anlægspris	Højere anlægspris
Årsvirkningsgrad	Falder pga. elpatron	Kan falde pga. mange starter

Moderne invertervarmepumper kan regulere ydelsen ned, men har en nedre grænse. Derfor er det vigtigt, at pumpen ikke er meget større end nødvendigt.

Trin 1: Find det årlige varmebehov

Brug forbruget fra de seneste 2–3 år og omregn til nyttiggjort varme:

Olie: liter × ca. 10 kWh × kedlens virkningsgrad
Gas: m³ × ca. 11 kWh × kedlens virkningsgrad
Fjernvarme: målt MWh × 1.000
Elvarme: elforbrug minus det skønnede husholdningsforbrug

Har du skiftet vinduer eller efterisoleret for nylig, så brug forbruget efter forbedringen. Fulde eksempler står i driftsudgifter for de forskellige varmekilder.

Trin 2: Groft skøn over effekten

Effekt (kW) ≈ årligt varmebehov (kWh) ÷ fuldlasttimer

Årligt varmebehov	÷ 2.500 timer	÷ 2.000 timer
12.000 kWh	4,8 kW	6,0 kW
18.000 kWh	7,2 kW	9,0 kW
24.000 kWh	9,6 kW	12,0 kW
30.000 kWh	12,0 kW	15,0 kW

Antallet af fuldlasttimer afhænger af huset, klimaet og hvor stor en del af varmebehovet der er varmt brugsvand. Skønnet er kun til at vurdere, om et tilbud er i den rigtige størrelsesorden – ikke til at bestille en maskine.

Trin 3: Varmetabsberegningen

En egentlig varmetabsberegning opgør tabet gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation ved en dimensionerende udetemperatur (i Danmark typisk −12 °C for bygningsdimensionering). Den kan laves for hele huset eller rum for rum. Spørg installatøren:

Hvilken metode og hvilke U-værdier er brugt?
Hvilken dimensionerende udetemperatur er antaget?
Hvor stor en del af varmebehovet dækker pumpen ved −12 °C, og hvornår slår elpatronen til?
Er varmt brugsvand regnet med?

Et tilbud, der kun siger "8 kW passer til 140 m²", er ikke baseret på en beregning.

Trin 4: Radiatorerne og fremløbstemperaturen

En varmepumpe er mest effektiv, når vandet til radiatorerne er så koldt som muligt. Som tommelfingerregel falder elforbruget, når fremløbstemperaturen sænkes. Derfor bør installatøren tjekke, om radiatorerne kan afgive nok varme ved fx 45–50 °C på de koldeste dage.

Situation	Typisk løsning
Store radiatorer, godt isoleret hus	Ingen ændringer
Et par små radiatorer i kolde rum	Udskift dem til større eller dobbeltpanel-radiatorer
Mange små radiatorer i et dårligt isoleret hus	Overvej isolering først eller en jordvarmeløsning
Gulvvarme i hele huset	Meget velegnet til varmepumpe

Arbejdslønnen til nye radiatorer giver håndværkerfradrag, se håndværkerfradraget for varmepumper.

Trin 5: Varmtvandsbeholderen

Beholderens størrelse afhænger af husstanden. En familie med flere teenagere og lange bade har brug for mere end et par uden børn. Spørg, hvor mange liter 40 °C vand beholderen kan levere, og hvor ofte den skal varmes op. En for lille beholder får elpatronen til at køre ofte, mens en for stor koster plads og varmetab.

Hvor stor en del er varmt brugsvand?

Varmt brugsvand kan udgøre en betydelig del af varmebehovet, især i velisolerede huse med mange beboere. Et groft, illustrativt skøn: En person bruger 40 liter varmt vand om dagen, som skal opvarmes fra 10 °C til 50 °C. Energien til at opvarme 1 liter vand 1 grad er ca. 0,00116 kWh.

Pr. person pr. dag: 40 × 40 × 0,00116 ≈ 1,86 kWh
Pr. person pr. år: 1,86 × 365 ≈ 680 kWh
Fire personer: ca. 2.700 kWh – plus varmetab fra beholder og rør

I et hus med et samlet varmebehov på 18.000 kWh er det altså ca. 15 % eller mere. Brugsvandet varmes typisk op til en højere temperatur end radiatorvandet, så det trækker årsvirkningsgraden ned. Fortæl installatøren om husstandens størrelse og vaner.

Illustrativt eksempel

Hus med 17.280 kWh varmebehov (fra eksemplet med oliefyret):

Groft skøn: 17.280 ÷ 2.200 ≈ 7,9 kW
Installatørens varmetabsberegning: 7,4 kW ved −12 °C inkl. varmt vand
Valgt: 8 kW luft-til-vand, som dækker ca. 100 % ved −7 °C og har elpatron til de få koldeste timer
To radiatorer i værelser mod nord udskiftes, så fremløbet kan holdes på højst 48 °C

Prisen for anlægget kan du vurdere i prisberegneren.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg isolere før jeg køber varmepumpe?

Hvis du alligevel planlægger isolering eller nye vinduer, er det en fordel at gøre det først, så varmepumpen kan dimensioneres efter det lavere varmebehov.

Kan en varmepumpe klare et gammelt, uisoleret hus?

Ofte ja, men med højere fremløbstemperatur og dermed lavere virkningsgrad. Lad installatøren regne på det, og overvej at kombinere med isolering.

Hvad er en elpatron?

En elektrisk varmestav i beholderen eller varmepumpen, som supplerer på de koldeste dage og ved legionellaopvarmning. Den bruger 1 kWh el pr. kWh varme og er derfor dyr at bruge meget.

Kan jeg selv lave varmetabsberegningen?

Du kan lave det grove skøn i denne guide, men den egentlige beregning kræver viden om konstruktionerne. Bed om den som en del af tilbuddet.

Kilder

SparEnergi.dk – råd om at vælge varmepumpe og varmepumpeliste
Bygningsreglementet.dk – krav til energi og installationer
Bolius – vejledning om radiatorer og fremløbstemperatur
Energistyrelsen – energimærkning og varmeforbrug